Om fonden

Mission og formål

Fabrikant S.A. Bøytler’s og Hustrus Legat blev stiftet i 1954 efter testamente af Fabrikant Svend Aage Knud Bøytler og hustru Jenny Kristine, født Jørgensen.

Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til værdigt trængende personer, der lider af kræft eller reumatiske sygdomme. Legatydelserne kan anvendes som hjælp til opnåelse af hel eller delvis helbredelse og derefter rekreation. 

Fabrikant S.A. Bøytler’s og Hustrus Legat Invest A/S er fondens helejede datterselskab.

Administration

Fonden administreres af en bestyrelse, som består af tre bestyrelsesmedlemmer.

Kontakt

For yderligere information om fondens arbejde eller ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte fonden via ansøgningsportalen.